摘要:I 2003 udgav Giovanna Borradori bogen, Philosophy in a Time of Terror , hvori hun interviewede Jacques Derrida og Jürgen Habermas om deres syn på de vestlige demokratiers selvforståelse i kølvandet på terror-angrebet 11. sept. 2001. Derrida og Habermas har traditionelt stået for to meget forskellige opfattelser af filosofiens rolle i en moderne, eftermetafysisk tænkning, men de kunne begge enes om, at Europa har en vigtig rolle at spille i den internationale debat. Et af de centrale spørgsmål, der i samtalerne med Borradori blev taget op, var problemet omkring betydningen af tolerance i et forhold mellem religion og politik i den vestlige verden: Hvordan sikrer demokratiet sit eget grundlag? Hvad skal der til for at sikre en fredelig sameksistens i en moderne multikulturel og globaliseret verden? Hvad består respekt for hinanden i, og kan vi i praksis holde magt og ret ude fra hinanden? Denne artikel forsøger at redegøre for og forholde sig til diskussionen af disse spørgsmål