摘要:Artiklen tilbyder en teoretisk og didaktisk refleksion over adjunkt-vejleder-interaktion. På baggrund heraf konkluderes, at eventuelle vanskeligheder med at tolke præmisserne for interaktionen kan hænge sammen med, at interaktionen ofte udfolder sig inden for en dobbeltkodning. Didaktisk analyse peger videre på, at vejledningsforløb, der konditioneres som mesterlære, dels sætter yderligere fokus på den personlige relation, dels fører til at adjunktens undervisning primært iagttages gennem mesteren. Endvidere argumenteres for, at mesterlære baserer sig på en entydighed i rigtige valg, som ikke modsvarer de krav til didaktisk kompetence, som adjunkten står overfor. Artiklen afrundes med skitsering af strategier for henholdsvis opløsning og håndtering af de beskrevne modsætninger.